Sønderjyske feriepakker


Gendarmstien forbinder Padborg ved den dansk-tyske grænse med Skovby på Als. Stien følger den gamle rute langs Flensborg Fjord, hvor danske grænsegendarmer patruljerede fra 1920 til 1958. Det meste af stien følger kysten og går gennem et afvekslende landskab med skove, moser og enge.

Oplev den prisvindende cykelrute i Sønderjylland, på Fyn og ved Lillebælt. Denne pakke tager dig med rundt på den vestlige sløjfe af Østersøruten. Turen er på ca. 330 km. Pakken er tilgængelig i perioden mellem 1. april og 30. september 2019.

Als – rundt om Alssund – Sønderborg – Dybbøl og Historie Center – Broagerland – Gråsten - Gendarmstien langs Flensborg Fjord.

Marskstien er en 54 km lang vandresti, som bringer dig gennem Danmarks største marskområde, Tøndermarsken. Her møder du et helt særligt landskab, som formes af menneskers liv med og mod vandet. Dette levende kulturlandskab rummer også et enestående fugleliv med områder af særlig international værdi. Dele af området er nationalpark og UNESCO Verdensarv.

Oplev den fantastiske natur mellem de nordligste fjorde i Sønderjylland; Aabenraa og Haderslev Fjorde. Oplev Aarø og det helt særlige samfund, der findes på en lille ø. Turen er ca. 111 km i alt. Pris pr. person i delt dobbeltværelse: DKK 1624.

Oplev den fantastiske natur i det sydøstlige hjørne af Sønderjylland på den bedst mulige måde – fra en cykel, hvor du kan komme helt tæt på! Turen er ca. 130 km i alt. Pris pr. person i delt dobbeltværelse: DKK 1765,50

Ruten ”Camino Haderslev Næs” har lånt sit navn fra den verdenskendte pilgrimsrute Camino de Santiago de Compostela, der sammen med Hærvejen går gennem Haderslev. Her er der dog tale om en afstikker fra den ”rigtige” Camino på 106 km. med områdets ni kirker som fikspunkter.

Kundeservice

Ring til os: +45 81 82 45 70

Skriv til os: info@dssj.dk

Mandag-fredag: 09.00-16.00


• Sikker betaling online

• Ingen bookingafgift

Nordic Travel

...er Destination Sønderjyllands officielle samarbejdspartner og er ansvarlig for Destination Sønderjyllands Bookingplatform. Alle køb foretaget på Destination Sønderjyllands Bookingplatform sker med afregning til Nordic Travel som er teknisk rejsearrangør. Nordic Travel er medlem af Rejsegarantifonden med medlemsnummer 1936.