"Det er dejligt at blive genforenet på et minibreak på Gendarmstien"

Fra 1295 DKK

per person ved 2 personer

Riv et par dage ud af kalenderen og nyd kombinationen af forkælelse på Sønderborgs nyeste hotel Alsik Hotel & Spa med en vandretur på Gendarmstien langs Flensborg Fjord.

Det smukke, nyåbnede Alsik er et af Danmarks mest indbydende og spændende hoteller. Hotellet, der er kendetegnet af sit smagfulde nordiske design og naturlige materialer, er en del af den berømte arkitekt Frank Gehrys masterplan for Sønderborgs havnefront. Fra de stilfulde og topmoderne værelser og suiter er der udsigt over både Sønderborg by og et af de smukkeste fjordlandskaber i Danmark.

På hotellet venter jer en verden af oplevelser i luksuriøs, hyggelig og afslappet atmosfære. Hotellets tre restauranter er udviklet og ledet af den anerkendte topkok Jesper Koch. I den ene af restauranterne, Restaurant Alsik, venter der jer en lækker 3-retters middag.

Gendarmstien er en af Danmarks mest populære længere vandrestier og det kan vi godt forstå! Stien bugter sig langs fjordens kyster og byder både på en helt unik historie samt et rigt dyre- og planteliv. Størstedelen af Gendarmstien løber langs Flensborg Fjord og gennem et varieret terræn med både skov, strand og enge.

I dette minibreak giver vi jer mulighed for at opleve både det luksuriøse Alsik hotel og den skønne natur langs med Gendarmstien. Vores chauffør henter jer på hotellet og kører jer ud til stien, hvorfra I så vandrer tilbage til Sønderborg. Chaufføren har flere forslag til hvor I kan vandre fra alt efter hvor langt I ønsker at gå. Generelt opfordrer vi dog til, at man bliver kørt ud på Broagerland, så man på turen tilbage mod Sønderborg bl.a. kommer forbi Dybbøl Mølle og nogle af de skanser hvor de hårde kampe fandt sted i april 1864.

Efter booking kontakter vi jer for at aftale hvorvidt I ønsker at vandre på ankomst- eller afrejsedagen og hvornår I gerne vil hentes.

Inkluderet i pakken:
’Husets bobler’ i baren før middagen
3-retters middag i Restaurant Alsik (køkkenchefens valg)
Overnatning i skønt dobbelt værelse med udsigt
Morgenmad
Transport til eller fra Gendarmstien

Mod et tillæg er det også muligt at booke dette ophold for 1 person i enkeltværelse.

OBS: Adgang til Alsik Spa Pool, Nordisk Spa samt Fitness er ikke inkluderet i dette ophold.
Adgang til Spa Pool kan tilkøbes for kr. 100,- per person per dag. Det er også muligt at tilkøbe adgang til Nordisk Spa, wellness behandlinger osv. Kontakt receptionen på Alsik Spa & Hotel pr. telefon 74 20 30 00 eller ved ankomst.

Kundeservice

Ring til os: +45 81 82 45 70

Skriv til os: info@dssj.dk

Mandag-fredag: 09.00-16.00


• Sikker betaling online

• Ingen bookingafgift

Nordic Travel

...er Destination Sønderjyllands officielle samarbejdspartner og er ansvarlig for Destination Sønderjyllands Bookingplatform. Alle køb foretaget på Destination Sønderjyllands Bookingplatform sker med afregning til Nordic Travel som er teknisk rejsearrangør. Nordic Travel er medlem af Rejsegarantifonden med medlemsnummer 1936.
Build: 22-07-2020 13:40:18, Host: online3core19, DB: o3.cbguide-7423.cbischannel-20357.v1 online3data04.db.citybreak.com:8080, Controller: Package, Action: Index