Vandretur på Marskstien

Marskstien er en 54 km lang vandresti, som bringer dig gennem Danmarks største marskområde, Tøndermarsken.
Her møder du et helt særligt landskab, som formes af menneskers liv med og mod vandet. Dette levende kulturlandskab rummer også et enestående fugleliv med områder af særlig international værdi. Dele af området er nationalpark og UNESCO Verdensarv.

Prisen per person er 3191 DKK i delt dobbeltværelse - tillæg på kr. 600,- for enkeltværelse.

På kanten af marsken går du gennem en række særegne byer. Tønder, Møgeltønder og Højer er placeret på den såkaldte geestrand. En lidt højere liggende jord, hvor mennesker kunne bo i sikkerhed for vandet. Rudbøl og Nørremølle er de eneste byer bygget på diger i Danmark.

På din vej vil du opleve den helt særlige marsk - en lavtliggende jord, der oprindeligt blev oversvømmet af havet. Det resulterede i, at havvandets lerpartikler bundfældede sig og opbyggede marskens frugtbare lerjord. I dag holdes havet og åvandet ude ved hjælp af diger.
Marskstien er stadig en testversion. Det er den indtil august 2019.
Det betyder at de der går nu, er nogle af de allerførste første der går turen.

Dag 1
Ankomst Marskhotellet i Højer. Der er ingen vandring dag 1, så I har mulighed for at opleve Højer. Check in på hotellet fra kl. 14.00.
I vil til aftensmad få serveret en marskplatte med lokale specialiteter på Marskhotellet.
Hvis I kommer i bil, kan I parkere bilen ved hotellet mens I er på vandretur.

Dag 2 - 23 km
Efter morgenmaden, får i udleveret en madpakke til dagens etape. Herefter er i klar til den første del af ruten, som går fra Højer til Emmerlev og derfra videre til Rudbøl. Her er jeres anden overnatning på Rudbøl Grænsekro Der er aftensmad på kroen.

Dag 3 - 16 km
Der er morgenbuffet og i får udleveret madpakke til turen. Dagens rute går fra Rudbøl langs Vidåen og ind til Tønder, hvor i overnatter på det nyrenoverede Hostrups Hotel i hjertet af Tønder. Der er aftensmad på Hotellet.

Dag 4 - 15 km
Der er morgenbuffet og i får udleveret en madpakke til turens sidste etape. Dagens rute går igennem den smukke landsby Møgeltønder og tilbage til Marskhotellet i Højer.
Det er muligt at tilkøbe en ekstra overnatning med mad på Marskhotellet, hvis i synes det er for langt at køre hjem, efter dagens vandretur.
I vil så få en tapas anretning lavet af lokale specialiteter, serveret i jeres lejlighed.

Næste dag er der morgenmad og derefter afrejse.

Der er mulighed for tilkøb af bagagetransport. Prisen er 750 kr, og gælder for 3 x bagagetransport for 1-4 personer.
Ved ankomst til Marskhotellet, vil der ligge en velkomstpakke per selskab klar med velkomstbrev, kort over ruten samt en brochure.

Kundeservice

Ring til os: +45 81 82 45 70

Skriv til os: info@dssj.dk

Mandag-fredag: 09.00-16.00


• Sikker betaling online

• Ingen bookingafgift

Nordic Travel

...er Destination Sønderjyllands officielle samarbejdspartner og er ansvarlig for Destination Sønderjyllands Bookingplatform. Alle køb foretaget på Destination Sønderjyllands Bookingplatform sker med afregning til Nordic Travel som er teknisk rejsearrangør. Nordic Travel er medlem af Rejsegarantifonden med medlemsnummer 1936.
Build: 29-11-2019 11:45:56, Host: online3core18, DB: o3.cbguide-7423.cbischannel-20357 online3data03.db.citybreak.com:8080, Controller: Package, Action: Index