Østersøruten: Den Nordlige Fjordsløjfe

Oplev den fantastiske natur mellem de nordligste fjorde i Sønderjylland; Aabenraa og Haderslev Fjorde. Oplev Aarø og det helt særlige samfund, der findes på en lille ø.
Turen er ca. 111 km i alt. Pris pr. person i delt dobbeltværelse: DKK 1624.

Dag 1:
Ankomst til Aabenraa og check-in på hotellet.
Brug dagen på at opleve havnestemningen og det hyggelige bymiljø. Besøg evt. kunstmuseet på Brundlund Slot. Om aftenen kan I enten vælge at spise på en af hotellets to restauranter eller gå de få 100 meter op i gågaden, hvor I finder et væld af hyggelige restauranter.

Dag 2:
I dag går turen fra Aabenraa via Løjtland og Haderslev Næs til den lille ø i Lillebælt, Aarø. Undervejs kan du opleve det bakkede landskab på Løjtland, de hyggelige landsbyer på Haderslev Næs samt de skønne strande langs Genner og Diernæs Bugt.

Den lille færge fra Aarøsund til Aarø er kun 7 min. om at krydse Lillebælt. Der er afgang fra Aarøsund hver time fra kl. 12.40. Velankommet til øen er der god tid til at udforske øens små perler. I er velkomne til at checke in på overnatningsstedet inden I begiver jer rundt på øen. Besøg evt. Aarø Vingård, hvor I kan få en vinsmagning med nogle af vingårdens egne produkter, eller besøg Aarø Bryg, hvor I kan smage øl brygget på ingredienser fra øen.

Hvis der er energi tilbage efter cykelturen, så anbefaler vi at tage en tur forbi Aarø Parkgolf. Parkgolf er en mellemting mellem golf og minigolf, hvor alle kan være med. Banen på Aarø er på 9 huller.
Aftensmaden kan I enten nyde på Brummersgaard (beliggende tæt ved jeres overnatningssted), Cafe Aarøgaard eller smutte tilbage til fastlandet og nyde en lækker middag på Aarøsund Badehotel.

Antal km: 52 (Årø rundt 7 km)

Dag 3:
Efter I er hoppet af færgen i Aarøsund går turen langs Haderslev Fjord ind til domkirkebyen Haderslev. Besøg evt. domkirken, de smalle gamle gader i Klosterkvarteret eller nyd jeres madpakke i Damparken, en lille grøn oase midt i byen.

Hvis I har god tid, kan vi anbefale en tur med Haderslev Dambåd. På ca. 1½ time sejler dambåden en rundtur på Haderslev Dam, en af Sønderjyllands største søer. I kommer helt tæt på både fugle- og dyreliv på og langs med dammen.

Fra Haderslev går turen igen syd på langs med Østersøruten – national cykelrute 8. Følg ruten tilbage til Aabenraa, hvor I kan hente jeres bagage på hotellet, hvor I overnattede den første nat.

Antal km: 52

Inkluderet i pakken:
2 x overnatning
2 x morgenmad
2 x madpakke
Færgebillet til færgen Aarøsund - Aarø
Bagagetransport

Tilkøbsmuligheder:
Ekstra nat på Hotel Europa, Aabenraa
Vinsmagning på Aarø Vingård
Sejlads med Haderslev Dambåd

Adresser på overnatningssteder:
Aabenraa: Hotel Europa, H P Hanssens Gade 10, 6200 Aabenraa
Aarø: Brummers Anneks, Aarø 179, 6100 Haderslev

Kundeservice

Ring til os: +45 81 82 45 70

Skriv til os: info@dssj.dk

Mandag-fredag: 09.00-16.00


• Sikker betaling online

• Ingen bookingafgift

Nordic Travel

...er Destination Sønderjyllands officielle samarbejdspartner og er ansvarlig for Destination Sønderjyllands Bookingplatform. Alle køb foretaget på Destination Sønderjyllands Bookingplatform sker med afregning til Nordic Travel som er teknisk rejsearrangør. Nordic Travel er medlem af Rejsegarantifonden med medlemsnummer 1936.