Cykelpakke: Broagerland

Længde: Ca. 26 km.<br/><br/>En afstikker til Broagerland er en unik mulighed for at rejse igennem det spændende områdes historie – fra middelalderens kirker og den pulserende teglværksindustri til krigen i 1864, der satte sine dybe spor på Broagerland.

I månederne op til stormen på Dybbøl var op mod 10.000 prøjsiske soldater indkvarteret på Broagerland. Her opstillede de langtrækkende bagladekanoner ved Gammelmark, og fra 2. april og 16 dage frem regnede preussernes granater ned over skanserne og Sønderborg by.

Næsten 300 dræbte prøjsiske og danske soldater fra slaget ved Dybbøl ligger begravet på Broager Kirkegård. Det store antal skyldes, at den nuværende præstegård under krigen var indrettet til lazaret.

Efter nederlaget i 1864 blev Broagerland tysk område. Første Verdenskrig kostede derfor næsten 200 lokale livet, da de blev sendt i krig for Tyskland – det var en krig, som langt de fleste ikke følte var deres. Deres navne står på gravsten i mindelunden ved kirkegården.

Mindre dyster er Broagerlands industrihistorie. Fra middelalderen og helt op til vor tid var området nemlig knudepunkt for hele Nordeuropas teglværksindustri, der blev muliggjort af optimal adgang til istids-ler og søtransport.

Overnatningsmuligheder langs ruten:
• Lærkelunden Camping: Her får du camping med udsigt fra stort set alle pladser. Pladsen er beliggende helt ned til Flensborg Fjord.
• Benniksgaard Hotel Med udsigt over den smukke Flensborg Fjord ligger Benniksgaard Hotel. En traditionsrig beværtning og en bid af den ægte sønderjyske charme og gæstfrihed. Den gamle stald såvel som det smukke stuehus er omdannet til hotelværelser, og i de gamle kornkamre finder du stemningsfyldte mødefaciliteter.
• Iller Slot: En sand perle, bygget af teglværksejer Nicolai August Matzen i 1877. Meget flot renoveret.

Afstand til ruten:
Lærkelunden Camping: Ca. 7 km fra ruten
Benniksgaard Hotel: Ca. 9 km. fra ruten
Iller Slot: Ligger på ruten

Øvrige cykelpakker:
Vil I cykle i flere dage end denne pakke tilbyder? Så læs med her, for i Sønderjylland har vi flere cykelpakker, som du kan kombinere ud fra dine ønsker.

Vi tilbyder følgende cykelpakker:
Camino Haderslev Næs
Løjt Land
Broagerland
Kær Halvø

Alle fire ruter er bundet sammen af den nye Nationale Cykelrute 8 - Østersøruten og I kan derfor nemt komme fra rute til rute. Den del af Østersøruten der går gennem Sønderjylland er ca. 140 km.

Trænger I til en hviledag mellem cykelturene, så vær opmærksom på, at du her på siden også kan finde en lang række aktiviteter, du kan opleve i Sønderjylland. Hvis du vil tilføje aktiviteter, så starter du med at bestille den eller de ønskede cykelpakker og når de er tilføjet din indkøbskurv, kan du udforske aktiviteterne ved at klikke på ”Oplevelser” øverst på siden. Hvis du vælger at kombinere cykelturen med oplevelser, så tilføjer du dem blot til din indkøbskurv og afslutter med en samlet betaling for det hele.


Kundeservice

Ring til os: +45 81 82 45 70

Skriv til os: info@dssj.dk

Mandag-fredag: 09.00-16.00


• Sikker betaling online

• Ingen bookingafgift


Nordic Travel

...er Destination Sønderjyllands officielle samarbejdspartner og er ansvarlig for Destination Sønderjyllands Bookingplatform. Alle køb foretaget på Destination Sønderjyllands Bookingplatform sker med afregning til Nordic Travel som er teknisk rejsearrangør. Nordic Travel er medlem af Rejsegarantifonden med medlemsnummer 1936.