Virkeligt dejligt sommerhus med en skøn panoramaudsigt ud over vandet, både inde fra stuen og fra den store terrasse, hvor I kan sidde og nyde ferien i fulde drag. Feriehusene ved Løjt Feriecenter ligger i et særdeles naturskønt område, på toppen af en bakke, hvor de fleste huse har panoramaudsigt ud over skov og vand. Der er en god børnevenlig ...
Virkeligt dejligt sommerhus med en skøn panoramaudsigt ud over vandet, både inde fra stuen og fra den store terrasse, hvor I kan sidde og nyde ferien i fulde drag. Feriehusene ved Løjt Feriecenter ligger i et særdeles naturskønt område, på toppen af en bakke, hvor de fleste huse har panoramaudsigt ud over skov og vand. Der er en god børnevenlig sandstrand direkte op ad området. Feriehusenes gæster har fri adgang til den store legeplads, swimmingpoolen og den omgivende terrasse, hvorfra I også kan nyde en storslået udsigt ud over landskabet. Poolen er åben i perioden 15. maj ' 1. oktober. Resten af tiden kan I besøge det lokale badeland i Åbenrå, her kan I også slentre ad den lange og kuperede gågade og studere de mange særprægede husdøre. Den nærliggende by Haderslev har en charmerende gammel bydel, der er domineret af byens imponerende domkirke, gå f.eks. en tur gennem Haderslev dampark ved byens centrum. Kører I længere sydpå møder I Gråsten Slot, som hver sommer er samlingssted for den kongelige familie. Videre til Sønderborg, der ligger smukt i det sydøstlige hjørne af Jylland ved Flensborg Fjord og øen Als. Byen har meget at byde på, bl.a. en charmerende havnefront med caféer og restauranter, Sønderborg Slot og lidt udenfor byen det spændende Historiecenter Dybbøl Banke. Derfra er der ikke langt til Danfoss Univers på Als, hvor I kan opleve naturens kræfter på egen krop.
Vis mere
Skjul
TV
Kabel-TV
Opvaskemaskine