Det Sønderjyske Køkken

Adresse: Perlegade 50, 6400 Sønderborg Dato: Mandag 26 feb 2018 - fredag 2 mar 2018 Vis kort

Adresse: Perlegade 50, 6400 Sønderborg

Det sønderjyske køkken er en café og restaurant, der bygger på den sønderjyske ånd. Vi bygger bro mellem det kulturhistoriske køkken og nutiden.
Maden er inspireret af det traditionelle sønderjyske køkken. En madkultur, som er defineret af et område, der har været præget af flere krige og grænseændringer. Et køkken som bygger på mange grøntsager, da alle havde deres egen køkkenhave, og kødet var meget dyrt.

Vi bestræber os på at lave mad af råvarer, der er økologiske, i sæson og helst fra lokale producenter

Aftenens menu:
Stegte forårs sild med ramsløg og hjemmebagt rugbrød
Als Kylling frisk grønkål og bagte rødbeder
Romtopf med goed raj og hjemmelavet fløderand

Sildene kommer fra den lokale fisker Udo. Udo holder til nede på havnen på Dybbøl siden af Alssund. Han startede med at sælge fisk fra sin fiskekutter og man måtte kigge efter om han var på havnen, hvis man ville købe fisk. I dag har han en lille fiskebutik på havnen, der roligt vokser sig større

Rugbrødet til sildene bager vi selv. Vi bager alt vores brød på mel fra Skærtoft Mølle. Vores første åbnings år brugte vi således 1,5 ton mel fra Skærtoft Mølle, for vi mener at hjemmebagt brød på kvalitets mel gør en forskel ved et måltid

Ramsløgene plukker vi ude i skoven ved Arnkilsøre. Ramsløg kendes tilbage til bondestenalderen og Arnkilsøre er et af de bedste steder til at plukke ramsløg i Sønderjylland

Als Kyllingen er en lokal økologisk produceret kylling. Det kan godt være svært at finde lokale kødproducenter, der også er i stand til at leverer direkte. Vi er derfor ekstra glad for at vi kan få kylling af den bedste kvalitet i lokal området. Kyllingen får et skud fars under skinnet lavet af dens eget kød. Det er simpelthen en af vores mest populære retter og vores gæster efterspørger gang på gang denne ret.

Grøntkål og rødbeder er ofte dømt ude med mindre de er tvunget med i en traditionel ret. Dette er en skam, for de kan så meget, når man bare ved, hvordan man skal arbejde med tilberedning og smag

Romtopf er i bund og grund bare bær, der har lagret med sukker og rom. Man skal ikke pille ved noget der er perfekt. Altså udover at det er en høj procents alkohol rom og bærrene har lagret i halvandet år, så vi lover at det er ren kærlighed

Goed Raj, eller gode råd som de nok er mest kendt for. En sprød kiks som vi har sat sammen med en hjemmelavet dog meget klassisk fløderand. Vi er opvokset med denne fløderand, men imens det var en billig dessert man købte i supermarkedet, så laver vi den selv med den smagfulde fløde fra Natur Mælk.

Vi hedder Sune og Jesper, og vi er begge udlært hos den anderkendte kok Christian Bind. Siden har vi været ude og arbejde på lige fra Michelin restauranter til et af de store konferencehoteller, hvor 800 kuverter er en stille frokost. Tilbage i Sønderjylland arbejder vi med at transformerer den traditionelle sønderjyske madkultur til en moderne madkultur både gennem vores mad, formidling og lokale produkter

Velbekomme
Sune og Jesper

OBS Booking senest 24 timer før ankomst
Købte billetter kan ikke ændres eller refunderes.

Vis mere

Bestil

Vælg dato:
Aktivitet Pris i alt
Loading

Nærmeste indkvarteringer

Hotel

Hotel Sønderborg Garni

Afstand: 855 meter
Hotel Sønderborg Garni ligger i Sønderborg tæt på by, vand og skov. Samtlige værelser har gratis WiFi, minibar, skrivebord, fladskærms-tv samt eget badeværelse med hårtørrer og brusebad. Hotel Sønderborg Garni har have og terrasse.
Overnatning

Rønhave Appartments

Afstand: 4,7 km
Små ferielejligheder i idyliske rammer der emmer af historie. Stedet hvor roen og tiden til hinanden er i højsæde. Vi tilbyder lyse og venlige værelser med hyggelig stemning og mulighed for morgenmad. Vi danner rammen om den gode oplevelse.
Hotel

Comwell Sønderborg

Afstand: 824 meter
Comwell Sønderborg ligger direkte ud til stranden i naturskønne og historiske omgivelser kun 250 meter fra Sønderborgs centrum. Fra hotellet kan I nyde udsigten over Flensborg fjord og Alssund.