Gendarmstien ved Sønderhav

Adresse: Fjordvejen 67, 6340 Krusaa Dato: Tirsdag 7 aug 2018

Adresse: Fjordvejen 67, 6340 Krusaa

En tur langs gendarmstien i Sønderhav og hør lidt om Okseøerne og nogle af ejendommene langs fjorden.

Guiden Ib Krogh-Nielsen vil føre Jer igennem de spændende historier om Sønderhav, der fik sin opblomstringstid i 1880-1890 i forbindelse med den faste skibsforbindelse mellem Flensborg og alle de historiske byer langs fjorden.
Forbindelsen betød, at der kom flere gæster til Sønderhavs badehoteller, samt at der blev bygget sommerhuse i Sønderhav, som overvejende var ejet af folk fra Hamburg og dels Flensborg.
Udover dette, kan I samtidig også blive klogere på Fjordvejen, der blev bygget i 1930'erne, hvilket dog betød nedgang i skibstrafikken. Nu kom der dog en anden gruppe gæster/turister til Sønderhav via Fjordvejen.

På jeres guidet-tur er der samtidig udsigt til de flotte Okseøer, der er de to småøer på den danske side af Flensborg fjord. Her vil der komme fortællinger om beboerne på både Store- og Lille Okseø, herunder også sagnet om dronning Margrethe Den Første.

Turen er på ca. 4 km, og overvejende på Gendarmstien, hvorfor gendarmerne også kommer med i historien. Vi vender ved Restaurant Bind, hvor guiden vil fortælle om husets historie. På tilbagevejen kommer I samtidig forbi Genforeningsstenen, hvor der i de helt rette omgivelser, vil blive fortalt dens helt egen historie.

Vis mere

Bestil

Available on: 07-08-2018
Aktivitet Pris i alt
Loading