Det Gamle Rådhus, Gråsten

Område: Gråsten
Torvet 8, 6300 Gråsten (Vis kort)

Hotel | Atmosfære fyldt hotel med individuelt indrettede værelser.

Med en fantastisk beliggenhed, midt i den hyggelige slotsby Gråsten, finder De DET GAMLE RÅDHUS. Straks man træder ind i foyeren, mærker man, at huset emmer af historie og tradition, for lokalerne og værelserne er blevet renoveret med nænsom hånd og med stor respekt for den oprindelig byggestil.

Alle værelser, suiter og hotellejligheder er individuelt og stilfuldt indrettet. Forkælelse og komfort er i højsædet; der er bl.a. hjemmesko, badekåber og toiletartikler til rådighed. Her er trådløst netværk og kabel tv, og minibaren byder på kølige drikkevarer, der kan nydes i værelsernes sofamiljøer.

Restaurationen byder på de bedste retter fra det klassiske danske køkken. Uanset om De ønsker en let snack, morgenmad, frokost eller en lækker middag, så byder det venlige personale Dem velkommen. Intet er overladt til tilfældighederne – Kaffen bliver serveret i antikke porcelænskander, bornholmeruret tikker i hjørnet og skæret fra lysekronerne er alt sammen med til at skabe en helt særlig atmosfære.

Med placeringen i naturskønne Gråsten, tæt på skov, strand og vand, er der lagt op til forkælelse og afslapning for både krop og sjæl.

Vi glæder os til at byde Dem velkommen og vil gøre vores yderste for, at Deres ophold bliver i særklasse.
Alle er velkomne på DET GAMLE RÅDHUS.

Der er en lift til kørestolsbrugere, som giver adgang til restaurationen, og vi har naturligvis handicapvenlige toiletter.

Kort

Kundeservice

Ring til os: +45 81 82 45 70

Skriv til os: info@dssj.dk

Mandag-fredag: 09.00-16.00


• Sikker betaling online

• Ingen bookingafgift

Nordic Travel

...er Destination Sønderjyllands officielle samarbejdspartner og er ansvarlig for Destination Sønderjyllands Bookingplatform. Alle køb foretaget på Destination Sønderjyllands Bookingplatform sker med afregning til Nordic Travel som er teknisk rejsearrangør. Nordic Travel er medlem af Rejsegarantifonden med medlemsnummer 1936.